Imponerende overskud i Næstved Kommune
Næstved Kommune kan udvise et imponerende overskud for 2016 på 176 millioner kroner. Det er ca. 100 millioner kroner mere end budgetteret. Kommunen sluttede 2016 med en kassebeholdning på 320 millioner kroner. Og det forventes, at likviditeten vil stige yderligere til 440 millioner kroner ved udgangen af 2017.
Regnskabet for 2016 blev tirsdag godkendt af Økonomiudvalget. Tirsdag den 25 april skal regnskabet endelig godkendes i byrådet.
Årsagen til det gode driftsresultat skal bl.a. søges i, at der er brugt væsentlig færre penge på arbejdsmarkesdområdet, Her har man sparet 16.5 mill. kr. Det samme er tilfældet på sundhedsområdet. Herudover tæller på plussiden også en ekstraudlodning fra NK Forsyning på 30 mill. kr. Og endelig har den enprocentbesparelse, byrådet har pålagt alle kommunens driftsområder også haft sin effekt.
Kommentarer