Ildsjæle vil sætte Sandved på landkortet
Skrevet af: Henrik Soltau
Kære Alle,
Vi er nogle ildsjæle i Sandved og omegn, som er gået sammen om at sætte 4262 Sandved på det danske landkort.
Vi er en samlet flok, som arrangerer fælles loppemarked på den store legeplads og fodboldbane ved Parkvej/Smedevænget, 4262 Sandved.
Det store lokale fælles loppemarked afholdes fra den 9.-10. september fra kl. 10-17 – begge dage inkl.
Vi håber og tror på, at der kommer rigtig mange mennesker fra nær og fjern forbi vores dejlige loppemarked og dejlige by, hvor man står sammen side om side.
Og hvor der er plads til alle.
Der kommer til at være mere end 15 boder med alt godt mellem himmel og jord. Der vil blive solgt varm kvalitetskaffe, te, saft og kage til lave priser. Desuden vil der være mange forskellige legefaciliteter for børn og barnlige sjæle, Alle faciliteter er gratis.
Kom og få en hyggelig dag og gør en god handel.
https://www.facebook.com/events/157270511491095/?fref=ts
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Henrik Soltau fra Sandved Egnens Borgerforening. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer