Karrebæk

Ild i skraldebil i Karrebæk

Tidlig mandag morgen måtte Midt- og Sydsjællends brandfolk fra Næstved på en tur til Karrebæk, hvor der af uforklarlige årsager var opstået brand i et læs skrald, som var indsamlet i Karrebæk-området.
Tekst og foto Preben Madsen / Media Næstved
Årsagen til branden kendes ikke, men de to renovasionsfolk på køretøjet opdagede pludseligt at der kom en kraftig røg ud fra ladet, de parkerede derfor køretøjet midt på vejen, så ikke bygningerne i nærheden var i fare for at blive antændt hvis branden skulle udvikle sig. Efter branden var opdaget og brandfolkene var alarmeret via 1-1-2, gik der kun få minutter inden brandfolkene ankom og fik branden slukket med en højtryksslange, efter at en del af indholdet var blev læsset ud på kørebanen.
Efter at restindholdet på ladet var blevet gennemsøgt med et termisk kamera, og ingen ild var konstateret, kørte renovationsfolkene resten af læsset til aflæsningspladsen i Herlufmagle, det efterladte affald på kørebanen blev fejet lidt ind til siden og kan med forsigtighed passeres, det vil senere blive fjernet fra kørebanen.

Kommentarer