Hyundai Næstved tilbyder privatleasing af helt ny i20
Hyundai Næstved gør det nu muligt at privatlease den nye i20 fra kun 2.195 kr. om måneden og med en udbetaling på helt ned til 4.995 kr. Yderligere kan den nye i20 smykke sig med den prestigefyldte pris “Det Gyldne Rat”.
Budgetsikkerhed, tryghed, inkluderet service og ingen værkstedsomkostninger. Der er mange fordele ved at privatlease sin nye bil. Og lige nu tilbyder Hyundai Næstved privatleasing af den nye i20, der netop har vundet den prestigefyldte pris “Det Gyldne Rat” i kategorien bedste bil op til 25.000 euro – for sine gode køreegenskaber, skarpe design og nye sikkerhedsfunktioner.
“Privatleasing er en mulighed som flere og flere efterspørger. Derfor har vi gennem det sidste halve år valgt at gøre samtlige biler i vores sortiment tilgængelige med privatleasing. Og den nye i20 skal ikke være nogen undtagelse. Det betyder, at man kan få en helt ny prisvindende bil, der både har udmærket sig ved sit design, den gode køreoplevelse og høje sikkerhed, med hjem for under 5000 kr. i udbetaling,” siger Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark.
Mindre end 2.000 kr. om måneden
Der er flere forskellige udstyrsvarianter og motorer at vælge imellem. Udbetalingen er fleksibel ligesom den månedlige ydelse. Som udgangspunkt er leasingperioden på 36 mdr. med 15.000 km/år, men der er mulighed for at skræddersy sin egen aftale, så de passer lige præcis til ens eget kørselsbehov. Uanset om man kører 15.000 eller op til 30.000 km om året.
Priserne for at privatlease den nye i20 starter ved 2.195 kr. om måneden med en udbetaling på 4.995 kr. for i20 1.2 MPi Essential, mens varianten i20 1.0 T-GDi Essential kan privatleases fra 2.295 kr. om måneden. Med en højere udbetaling kan man få en endnu lavere månedlig ydelse: Lægger man en udbetaling på 14.995, koster i20 1.2 MPi Essential fra 1.795 kr. om måneden, og i20 1.0 T-GDI Essential fra 1.895 kr. om måneden. For bare 400 kr. mere om måneden får man også automatgear.
Hyundai i20 har en række avancerede sikkerheds- og opkoblingsfunktioner, bl.a. Bluetooth, 8″ touchskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto, bakkamera, baksensor, varme i forsæder og rat, automatisk skiltegenkendelse, fri bane-assistent, der via et bip og en tekst i instrumenteringen gør føreren opmærksom på, at det er tid til at køre, udvidet automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse samt aktiv vognbaneassistent. Derudover har den eCall, som er et automatisk alarmeringssystem, der ringer til alarmcentralen i tilfælde af en ulykke, hvor en eller flere af bilens airbags er blevet udløst. Systemet oplyser desuden GPS-koordinaterne for ulykkesstedet, så alarmcentralen ved, hvor hjælpen skal sendes hen. Dette er alt sammen standard fra udstyrsvarianten Essential.
Kommentarer