Næstved By

Hvorfor forskelsbehandling af erhvervsvirksomheder?

Skrevet af: Christian von Benzon

Den ene dag foreslår politikere i byrådet, at Næstved Kommune skal opkræve mindre/ingen leje, når en type erhvervsvirksomheder (caféer, butikker m.v) bruger kommunens ejendom, nemlig fortovsarealer. Den næste dag indtager samme politikere det modsatte standpunkt.

Så skal en anden type erhvervsvirksomhed – Næstved Boldklub – betale mere i leje for brug af kommunens ejendom, nemlig fodboldbaner m.v.

Det virker på mig som et forsøg på at blæse og have mel i munden – samtidigt. Erhvervsvirksomheders betaling eller ikke betaling af leje for brug af kommunens ejendom skal ikke bero på om politikerne synes om den ene eller den anden type virksomhed.

Christian von Benzon
Byrådskandidat (S)
Alleen 32, 2.sal
4736 Karrebæksminde

Dette er et læserbrev indsendt af Christian von Benzon. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer