Næstved By

Hvordan præsenterer du bedst din virksomhed i banken?

Erhvervschef Anders Langjær Tange, Sparekassen Sjælland, giver gode råd.

På Næstved Erhvervs Rådgivercafe kan du få svar på mange af de spørgsmål, du står med, når du er nystartet virksomhed. Fem rådgivere stiller sig gratis til rådighed, og du kan booke 20 minutter hos en eller flere af dem. Næste Rådgivercafé foregår tirsdag den 14. november 2017 kl. 16.20 – 18.30 hos Næstved Erhverv, Teatergade 6, 4700 Næstved

Rådgivercafe er for dig, der skal starte virksomhed op lige om lidt, for dig der netop er startet, og for nyere virksomheder under tre år. Book en gratis tid og få svar på dine spørgsmål fra:

Advokaten: Typiske spørgsmål til advokaten handler om virksomhedsform, hæftelse, aftaler som fx lejekontrakter eller indhold i en ejeraftale.

Bankrådgiveren: Svarer på spørgsmål om finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller finansiering via Vækstfonden.

Revisoren: Møder du med spørgsmål om administration, budget, regnskab (anlæg, drift og likviditet), virksomhedsform, momsafregning og skat.

Marketingeksperten: Stil spørgsmål om din virksomheds visuelle profil, synliggørelse af din virksomhed, online markedsføring (hjemmeside, Facebook, Instagram, Google Adwords etc.) og offline markedsføring som fx tryksager, skiltning og printannoncer.

Forsikringsmægleren: Typiske spørgsmål handler om, hvordan man forsikrer sig korrekt. Bliv klogere på, hvad der er den rigtigste og billigste løsning for netop dig og din virksomhed.

Kommentarer