Den 13. december fejrer vi Lucia, men hvem var Lucia egentlig? Læs om historien bag Lucia og om de traditioner, som knytter sig til fejringen

I slutningen af 200-tallet boede der på Sicilien en ung pige, der hed Lucia. Hendes mor var meget syg, men da hun ved et mirakel blev helbredt, lovede den unge Lucia, at hun ville leve som jomfru resten af livet. De penge, som hun skulle have haft i medgift, gav hun til de fattige. Hendes kæreste blev rasende over det og angav Lucia til den romerske statholder. Den romerske kejser havde forbudt kristendommen, og Lucia blev henrettet, fordi hun var kristen. Den katolske kirke ophøjede hende til martyr i 500-tallet.

I dag er navnet Lucia for de fleste danskere forbundet med luciaoptogene den 13. december. Natten mellem den 12. og 13. december var årets længste nat, indtil man i 1700-tallet gik over til det gregorianske kalendersystem, vi bruger i dag. Natten hed lucianat eller lussenat efter martyren Lucia.

I Vestsverige plejede de at stå op på et tidspunkt i løbet af den lange nat og spise et måltid mad, som de kaldte lussebiten, der blandt andet bestod af lussekatte.

I begyndelsen af 1800-tallet kom tyske indvandrere til Sverige. De havde den juleskik, at en hvidklædt pige med en lyskrans på hovedet gik rundt til gårde og huse og delte gaver ud. Hun blev kaldt Christkindlein, det vil sige det lille Jesusbarn.

Svenskerne tog den tyske skik op, men broderede videre på den. De fandt på at lade den hvidklædte pige med lyskransen forestille Lucia. På lucianat gik hun rundt med lys i håret og vækkede folk for at give dem det traditionelle måltid, lussebiten. De syntes, at pigen lignede en brud i sin hvide kjole, og derfor kaldte de hende luciabruden.

Almindelige mennesker vidste ikke, hvem martyren Lucia egentlig var, og det er da også kun navnet, luciabruden har tilfælles med hende. I Danmark fandt de første luciaoptog sted under den tyske besættelse i 1940’erne. Danskerne fejrer almindeligvis ikke luciatraditioner hjemme hos sig selv, men hovedsagelig på skoler, plejehjem og i foreninger.