Hvem kender Gerda Lange Rasmussen?
Torben Albret Kristensen, Næstved, der er slægtsforsker, cand.mag og underviser, har bedt os efterlyse ejeren af ovenstående dokument.
Torben Albret Kristensen fandt dokumentet tabt på fortovet i Nygade i Næstved sidste mandag den 8. maj. Der er tale om en anbefaling fra 1943. Han har i relevante Facebook fora efterlyst ejeren eller personen, der kender den oprindelige ejer, Gerda Lange Rasmussen.
– Det har desværre ikke givet resultat, og derfor håber jeg, at Næstved Netavis kan hjælpe mig. Som historiker og professionel slægtsforsker ved jeg, hvor betydningsfulde den slags unikke dokumenter kan være for de rette personer, og jeg tænker, at savnet må være stort, særligt hvis man ikke har fået taget en kopi, siger Torben Albret Kristensen.
Vi hjælper selvfølgelig gerne. Torben Albret Kristensen kan kontaktes på torbenalbret@gmail.com eller på telefon 20287611, hvis du har information om dokumentets ejer.
Kommentarer