Hvad med at afskaffe alle parkeringsafgifter?
Vi har modtaget:
Et tillidsfuldt og bedre Næstved
Det er dejligt at læse, at Havnebestyrelsen med formand Per Sørensen i spidsen vælger at opgive ALLE parkeringsafgifter ved havnen i Karrebæksminde.
Og så er der i øvrigt på nuværende tidspunkt ikke nogen grund til at grave yderligere i historien. Blot at konstatere, at derved blev Næstved Kommune et bedre sted at være, bo og besøge.
Man kunne også kalde beslutningen for tillid til borgerne: vi kan selv finde ud af det.
Kunne man forestille sig, at denne form for tillid i forbindelse med parkering bredte sig til hele kommunen?
M.a.o. som i andre provinsbyer, at der ingen parkeringsregler og -afgifter var – se f.eks. til Nyborg, hvor udgangspunktet er, at man har tillid til ,at borgerne selv kan finde ud af det.
Det er da værd at overveje for at skabe et bedre Næstved.
Med venlig hilsen
Klaus Eusebius Jakobsen
Kandidat til Byrådet for Radikale Venstre
Gl. Skovridervej 4A
4700 Næstved
Kommentarer