Hurra – Endnu et stille døgn i kredsen
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan i dag præsentere et døgn, hvor der har været nul indbrud i privat beboelse, nul voldssager, nul sager om narkotikakørsel og nul sager om spirituskørsel.
Det har dermed været et exceptionelt stille døgn i kredsen, hvor vi tydeligt kan mærke, at langt de fleste borgere er dygtige til at følge regler og retningslinjer i en tid, hvor Danmark er lukket ned.
Det er meget positivt! Desværre ser vi stadig, at der er borgere, der kører for stærkt på vejene.
Ved Vallensved Bygade blev der ud af 1400 bilister registreret 48 bilister med for stort tryk på speederen, hvoraf èn kan se frem til et klip i kørekortet.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer