Næstved By

Humlebiforældre holder loppemarked

For 3. år i træk trækker Humlebiens Forældreforeningen i de neongrønne trøjer og
samler penge ind til glæde og gavn for Humlebiens børn og personale. Lørdag d.9.
september kl. 10-14 åbner Humlebien op igen for deres årlige loppemarked.

– Vi glæder os til at byde velkommen til Næstveds mest hyggelige og jordnære loppemarked. Vi vil så gerne vise, hvor dejligt vi har det i Humlebien, og hvor stort vores sammenhold er. Det er ikke kun os syv forældre, som står for loppemarkedet, der knokler. Personalet giver os 110 % opbakning, og hjælper undervejs. Uden deres
accept kunne det her ikke lade sig gøre. De er også med på dagen og giver en hånd med, siger tovholder og forældrer Christine Hald

Foreningens arbejde de seneste år har indbragt 30.000 kr. Foreningen har derfor beriget Humlebien med bla; trælegetøj til alle 3 stuer fra Sydfynsk Legetøj til en værdi af 8000 kr. Afslutningsture for de seneste to års hold førskolebørn. Og ikke mindst tog foreningen sig af økonomien, for flytning og montering af legeredskaber, legehuse og rutsjebaner fra den nu lukkede daginstitution Solstrålen. Ovenstående havde slet ikke været muligt, hvis ikke det havde været for foreningen.

Humlebiens Forældreforening har igen i år, stablet sjove aktiver på benene for børn og barnlige sjæle til Humlebiens Loppemarked d. 9.september.

– Fiskedam for børn med sikker fangst
– Det muntre køkken
– Ansigtsmaling
– Flødebollemaskine
– Guldgravning
– Orinteringsløb
– Præmieauktion
– Teater Starcat
– Private Loppeboder
– Humlebiens egen store loppebod
– Hjemmebag og kaffe
– Den Næstved Kendte, Tyttes Pølser

Foreningen indsamler donerede effekter ind til deres loppebod. Salget herfra går til foreningen. Har du noget, du vil donere, kan det afleveres i Humlebien, Sct Jørgens Park 17, Næstved, hele døgnet. Der er anvisninger v. lågen. Alt modtages med smil.

Har man effekter til afhentning i en radius af 10 km fra Humlebien, kan man kontakte foreningen på humlebiensloppemarked@gmail.com eller skrive til dem via deres facebook side ’Humlebiens Forældreforening’.

Kommentarer