Tappernøje

Hovedvejen 95 ved Tappernøje er sendt på tvangsauktion

Tappernøje: Totalkredit har sendt ejendommen Hovedvejen 95 mellem Store Røttinge og Tappernøje på tvangsauktion.

Ejendommen Hovedvejen 95 beskrives som at fritliggende enfamiliehus opført i 1877 i bindingsværk med stråtag. 140 m² boligareal, heraf 50 m² tagetage. Beliggende i landzone ved offentlig vej.

Huset er indrettet med entre med klinkegulv, badeværelse med toilet og bruseniche, køkken med emhætte, elkogeplader, køle/fryseskab, ovn og opvaskemaskine, værelse/kontor og stue med kakkelovn.
Fra stue vindeltrappe til tagetage med repos, værelse, garderoberum og soveværelse.

Opvarmes med centralvarme fra oliefyr med varmtvandsbeholder og ekspansionsbeholder opsat i blændet skab i køkken.

Et fritliggende udhus på 90 m² i bindingsværk med tegltag er indrettet med to disponible rum og trappe til åbent loft. Synligt hul i den ene tagflade.

Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr til flydende brændsel.
Ifølge offentlige ejendomsdata nedgravet olietank fra 1990.
Omfattet af spildevandsplan med påbud om tilslutning til spildevandsforsyningsselskab 01.09.2015, hvilket ikke er sket.

Grunden er på 2.862 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.050.000 kroner, heraf grundværdi 271.300 kroner.

Salgsopstilling kan ses på www.itvang.dk.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 16. november klokken 14:00 ved Retten i Næstved.
hovedvejen_95_tappernoej2 hovedvejen_95_tappernoej1

Kommentarer