Foreninger

Hovedsponsor Sydbank Næstved forlænger deres trøje- og hovedsponsorat med Næstved Svømmeklub

Se billedserie

Når du siger Sydbank, så er det næsten “synonymet” med Næstved Svømmeklub, da Sydbank i en meget lang årrække har været hovedsponsor for svømningen i Næstved og NIF Svøm, faktisk helt tilbage til tiden, hvor banken var en DiBa bank (DiBa bank blev i 2013 opkøbt af Sydbank).

Sydbank har indgået et nyt trøje- og hovedsponsorat, der løber frem til sommerferien 2024, hvilket dermed også sikrer, at Næstved Svømmeklubs populære og legendariske hjemmebanestævne første weekend i januar, også i januar 2024 kommer til at hedde Sydbank Cup.

Sydbanks logo vil derfor fortsat være at finde på fronten af Næstved Svømmeklubs hvide klubtrøje, og det er den helt rette placering set med Næstved Svømmeklub svømmebriller, da Sydbank derved fortsætter med deres fantastiske engagement, hvilket senest blev vist ved klubbens sponsorsvøm d. 11. marts, hvor Sydbank deltog i rigtig flot stil med 4 medarbejdere i holdkap eventen……. – og en super flot 4. plads i holdkappen til Sydbank ønskes helt sikkert “vekslet” til en plads på podiet til sponsorsvøm i 2024.

Sponsoransvarlig Martin Anker fra Næstved Svømmeklub er stolt og glad for, at Sydbank frem til sommeren 2024 stadig vil være en del af fremgangen og udviklingen i Næstved Svømmeklub. Der bliver taget store skridt fremad i øjeblikket, hvilket bevidnes ved at Næstved Svømmeklub netop i de kommende 4 dage har hele 9 svømmere med til det nationale event, Danish Open 2023, der svømmes i Bellahøj Svømmestadion i Brønshøj.

Dette har Sydbank stor andel i ved deres trøje- og hovedsponsorat, da det giver mulighed for endnu mere fokus på talenterne i Næstved Svømmeklub, hvilket er vigtigt i ambitionen om at skabe Region Sjællands bedste træningsmiljø.

Sydbank, der blev etableret i 1970 som en sammenslutning af fire sønderjyske lokalbanker, er i dag Danmarks 3. største bank med 58 filialer.

Sydbank er ejet af ca. 130.000 aktionærer og er en solid bank. Banken driver forretning med udgangspunkt i kundernes behov på et profitabelt, men også bæredygtigt grundlag.

Bankens ca. 2.000 medarbejdere kan glæde sig over, at stadigt flere privatpersoner og virksomheder synes om Sydbanks måde at drive bank på – og derfor ønsker at være kunder i Sydbank.

Du finder din lokale Sydbank i Næstved på Axeltorv 4 eller på www.sydbank.dk

Privatdirektør Casper Elin og Afdelingsleder Henrik Skovly, begge fra Sydbank Næstved, har vist via Sydbanks forlængelse af trøje- og hovedsponsoratet, at de tror på, at Næstved Svømmeklub kan fortsætte de positive takter, som klubben har vist det sidste års tid med flere medaljetagere til DM Årgang kortbane og langbane + ØST junior/senior langbane, samt tilgangen af stærke elitesvømmere fra anden eliteklub…… – og fundamentet er helt sikkert stærkt nok til, at der forsat kan sættes nye mursten på.

Der er ingen tvivl om, at Næstved Svømmeklubs konkurrenceafdeling går en super spændende sæson 23/24 i møde med Sydbank på fronten af trøjen, hvilket helt sikkert fortsætter den gode fremdrift og udvikling i klubben….. – Fremdriften og udviklingen har Sydbank helt sikkert en andel i ved forlængelsen af deres trøje- og hovedsponsorat.

Dette er en lokalnyhed indsendt af Næstved Svømmeklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer