Holmegård

Holmegaard Glasværk Boldklub indstillet til Årets Fodboldklub

Holmegaard Glasværks Boldklub er blandt otte klubber, der er indstillet til titlen som Årets Fodboldklub.

Klubben er hermed havnet i fint selskab, idet Danmark har i alt 1672 fodboldklubber. De øvrige indstillede klubber er Tåsinge Forenede Boldklubber, B. 1903, Østerlars Boldklub, Aabenraa Boldklub, FC Skanderborg, Mejrup GU og Valsgård IF 83

De otte klubber er kåret til Årets Fodboldklub i deres respektive unioner og regioner. De otte klubber er indstillet af deres respektive lokalunioner, der har det bedste lokale kendskab til landets klubber. DBU Sjælland har kåret Holmegaard GB, og de øvrige unioner er DBU Fyn, DBU København, DBU Bornholm og hver af DBU Jyllands fire regioner.

Senere i dag torsdag den 29. juni offentliggøres det, hvilke fire af de otte klubber, der er blandt de endeligt nominerede til Årets Fodboldklub, som kåres ved Dansk Fodbold Award 2013 den 11. november i Cirkusbygningen.

Det er DBU’s Breddeudvalg, der stemmer på de indstillede klubber og dermed udpeger de fire endelige kandidater samt finder vinderklubben.

Kommentarer