Holder du af havebrug? Overvej en fremtid som gartner

Denne artikel er sponseret
Du er praktisk anlagt og vil hellere stå med hænderne i mulden end med ansigtet fordybet i en lærebog. Planter og deres pleje interesserer du dig for, og du er typen, der hver dag kan lægge kræfter i at dyrke og beskytte blomster og træer, selv når afkastet først viser sig om flere måneder eller måske år. Du er fleksibel, hvad angår at stå med nye opgaver hver sæson.
Kan du genkende beskrivelsen, så burde du overveje fremtiden som gartner, for lige nu er der enorm efterspørgsel på erhvervsuddannede gartnere til planteskoler, væksthusgartnerier og landbruget. Hvilke uddannelser og jobs er der indenfor landbruget? Svaret finder du lige her.
Hvor længe varer gartneruddannelsen?
Gartneruddannelsen varer 3 år og 11 måneder, der er fordelt på et grundskoleforløb samt et hovedforløb, hvor sidstnævnte er delt op i skoleforløb og praktik. Her lærer du både om selve plantedyrkning, men du får også den forretningsmæssige knowhow med dig til at drive eget gartneri. Hertil kommer fag om miljø samt sprogfag og internationale forhold – en bred vifte.
Du kan vælge mellem tre specialer
På et tidspunkt under uddannelsen skal du i øvrigt vælge et speciale. Her kan du vælge mellem at læse til væksthusgartner, planteskolegartner eller havecentergartner. Sat på spidsen vil du:
- Som væksthusgartner planlægge produktion af planter i et moderne væksthus.
- Som planteskolegartner arbejde på planteskoler, frilandsgartnerier og med frugtavl.
- Som havecentergartner have fokus på pleje, indkøb, salg og markedsføring af planter.
Hvad kan du ellers lave efter erhvervsuddannelsen?
Muligheden for at starte egen virksomhed efter endt erhvervsuddannelse findes også. Og har det at gå i skole givet dig blod på tanden for at tage en efteruddannelse eller måske endda forpligte dig på en videregående uddannelse, lurer de muligheder også ude i horisonten. Uden EUD’en lægger direkte op til at læse videre, kan du opkvalificere med en akademiuddannelse.
Kommentarer