Næstved By

Hold hjernen frisk med motion og socialt samvær

Motion er vigtig for hjernens sundhed, og det er aldrig for sent at gå i gang. Det er baggrunden for, at Næstved Firma Sport og Den Rullende Demensrådgivning, er gået sammen om en gratis motionsevent for hukommelsessvækkede og deres pårørende lørdag d. 2. februar kl. 9.30 – 11.30.

– Hvis du er fysisk aktiv midt i livet, er chancen for at holde hjernen mere frisk større og hos en person med demens kan det forhale demenssymptomerne hvis man dyrker motion regelmæssigt, forklarer Anette Rand fra Den Rullende Demensrådgivning i Næstved.

I Næstved Firma Sport var man ikke i tvivl om at sige ja, for her vil man gerne arbejde aktivt for, at medlemmer kan blive ved med at dyrke motion, selvom de udvikler en demenssygdom – og nye medlemmer er naturligvis også meget velkomne. Formanden Lise Skovgård er meget bevidst om, at både det fysiske og sociale spiller en stor rolle for at holde hjernen sund.

Læs mere her.

Kommentarer