Næstved By

Høringsfrist for spildevandsplan udvides til 1. juni

Næstved Kommune har vedtaget at udvide høringsfristen for Tillæg 5 til kommunens spildevandsplan for 2012-2022 fra den 19. april til 1. juni.

Formålet med tillægget er at tilvejebringe plangrundlaget for etableringer af resterende dele af de planlagte afskærende spildevandsledninger og fællesledninger/rørbassiner:

  • Fra Kalbyrisvej via Ved Skoven, vest om Sygehuset, over Rådmandsengen- Rådmandshaven til P-plads ved Fønixtorvet.
  • Fra Ydernæs til eksisterende bassinanlæg ved Odensevej

Ledningsanlæggene er medtaget, beskrevet og miljøvurderet i gældende ”Spildevandsplan for Næstved Kommune 2012-2022”.

Forslaget kan ses her: Forslag til tillæg 5 til Næstved Kommunes Spildevandsplan 2012-2022.

Kortbilag til tillægget kan ses her: Kort Ydernæs til Odensevej

Kortbilag til tillægget kan ses her: Kort Kalbyrisvej til Rådmandshaven

Hvis man har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes til Center for Plan og Miljø, på mail spildevand@naestved.dk eller med post til Center for Plan og Miljø, Team Vand og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, mærket med ”Tillæg 5 til Spildevandsplanen 2012 – 2022” senest den 1. juni 2017.

Efter den 1. juni 2017 vil Byrådet tage stilling til evt. indkomne synspunkter og ændringsforslag.

Kommentarer