Højtlæsning for voksne på Næstved Bibliotek
Fredag den 29. september kl. 15.00-15.45 er der højtlæsning af noveller for voksne på Næstved Bibliotek.
Her kan man komme og lytte til et par gode noveller eller tre, når Næstved Bibliotek for femte gang inviterer til fredagsoplæsning for voksne.
Gode noveller kan på få sider indeholde overraskende plots og give både store oplevelser og stof til eftertanke. Man kan vende sin oplevelse med de øvrige deltagere og den, der læser op, eller bare nyde fortællingerne.
Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op eller tage tre kvarters lyttepause, hvis man alligevel har et ærinde på biblioteket.
Hvad, der bliver læst, og hvem, der læser op, afsløres først på dagen!
I efteråret 2017 er der novelleoplæsning følgende tre fredage: Den 29. september, den 27. oktober og den 1. december, alle gange fra kl. 15.00-15.45.
Kommentarer