Næstved By

Hjerterytterne Næstved er kommet flyvende fra start

Skrevet af: Preben Larsen

Hjerterytternes nye hold i Næstved har modtaget langt flere tilmeldinger til holdet, end man havde turdet håbe på – og lørdag d. 18. november kl. 12.30-14.30 inviterer holdet til spinning og tøjprøvning for de tilmeldte ryttere og alle øvrige interesserede.

– Det er helt fantastisk. Vi har kun været i gang i lidt over en måned og har allerede flere Hjerteryttere, end vi havde turdet håbe på. Nu glæder vi os til at møde vores nye medryttere, præsentere planerne for holdet i 2018 og besvare alle spørgsmål om os og Hjerterytterne generelt over en kop kaffe og kage, i Happy2Fitness Marskvej 17 4700 Næstved, siger holdets kaptajn Carsten Westh.

– I forlængelse af vores informationsaften har vi I samarbejde med Hjerteforeningen og Happy2Fitness, arrangeret spinning og tøjprøvning. Det er nødvendigt at tilmelde sig på vores Facebookside.

Hjerterytterne – Team Næstved tilbyder fast ugentlig træning med start i Næstved hver tirsdag og torsdag – begge dage i de tidlige aftentimer – samt i weekenden. Træningen indledes i midten af marts og slutter først i starten af oktober – kulminationen på udendørssæsonen bliver det store årsprojekt – en cykelrejse til Sydeuropa.

For at vi kan komme i en grundform, inden sæsonen stater, har vi lavet en aftale med Happy2Fitness om spinning én til to gange om ugen. Det bliver et lukket hold for hjerterytterne. Er man medlem i Happy2Fitness, er det en del af kontingentet. For ikke-medlemmer af Happy2Fitness koster det 50,00 kr. pr. gang.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Preben Larsen fra Hjerte Rytterne Team Næstved. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer