Artiklen er sponsoreret.

I år 1924 skrev den i dag berygtede Adolf Hitler: “En stærkere race vil fordrive svagere racer.”. Der var dog ingen, der forudså, at han ville ende som diktator i Tyskland og føre dem og største delen af verden ind i en af de mørkeste perioder i verdenshistorien. Flere har gennem tiden undret sig over, hvordan Hitler kom til magten, og hvornår han endegyldigt satte sig på den. Det kan du finde svarene på her.

Hitlers vej til ind i politik

Hitler meldte sig ved 1. Verdenskrigs udbrud sig frivilligt til krigstjeneste. Det var blandt andet her, i de kolde og våde skyttegrave, at han fandt sit livskald. At redde Tyskland. Efter krigens afslutning blev Hitler efterretningsagent for den Bayerske hær. Denne beskæftigelse fik ham i kontakte med Deutsche Arbeiter Partei (DAP), et lille nationalistisk parti. Hitler blev medlem og fik hurtigt plads blandt partiledelsen, hvor han blev ansvarlig for propaganda. I 1920 skiftede DAP navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) og fik et nationalistisk, antisemitisk program. Hitler gjorde NSDAP kendt i Bayern med sin propaganda i forbindelse med Versaillestraktaten og Weimarrepublikken og i 1921 blev han “fører” for partiet.

Ølstuekuppet og fængsling

I november 1923 forsøgte Hitler at vælge republikken og erobre magten i Tyskland ved at storme den bayerske generalkommissær Gustav Ritter von Karhs møde i ølkælderen Bürgerbräukeller sammen med andre ledende nazister og bevæbnede SA-mænd. Kuppet mislykkedes dog, og NSDAP blev forbudt, mens Hitler blev idømt fem års fængsel for højforræderi. Det var her i fængslet, Hitler skrev størstedelen af den selvbiografiske, politisk-ideologiske bog Mein Kampf. På trods af den fem-årige dom, blev Hitler løsladt i 1924 og kunne allerede i 1925 gendanne NSDAP. De skiftede nu taktik og forsøgt at komme til magten den parlamentariske vej.

Hitlers nye strategi

NSDAP opnåede i årene efter gendannelsen ikke synderligt gode valgresultater ved Rigsdagen. Det fik Hitler til at ændre strategi og nedtone partiets ekstreme antisemitiske mærkesager, så de kunne appellere mere til den bredere befolkning. Sammen med børskrakket i New York i september 1930, der gjorde millioner arbejdsløse, var det med til at fænge Tysklands befolkning, og NSDAP fik medvind. I 1932 bliver Hitler nummer to til præsidentvalget. NSDAP blev valgt som støtteparti til den siddende regering, og d. 30 januar 1933 udnævnte præsident Paul von Hindenburg Hitler til rigskansler.

Brand og Bemyndigelseslov

D. 27 februar 1933 står den tyske parlamentsbygning, Rigsdagen, i flammer. Bygningen ikke er ikke til at redde, og nazisterne hævder, at kommunistpartiet står bag og er ved at forberede en revolution. Kommunistpartiets ledere bliver derfor anholdt, og deres aviser lukket ned,

Efter valget i marts 1933, hvor Hitler endte som koalitionens stærkeste kraft med 43,9 % af stemmerne, befæster nazisterne deres magt ved blandt andet at vedtage Bemyndigelsesloven. Den overdrager den lovgivende magt til rigskansleren, der på dette tidspunkt er Hitler, i fire år.

Hitlers diktatur begynder

Herefter går det stærkt med politiske lovgivninger og tiltag, der understregede Hitlers virke som tysk diktator. Jøder og politisk mistænkelige personer blev fjernet fra offentlig tjeneste, alle uafhængige fagforeninger blev forbudt og erstattet af den nazistiske Deutsche Arbeitsfront (DAF). Derudover fik Hitler indyndet sig ved hærens officerer, og d. 30 juni 1934 henrettede nazisternes stormtropper (SA) hundredevis af nazi-modstandere under “De Lange Knives Nat”.

Hitler sætter sig endegyldigt på magten, da præsident Paul von Hindenburg dør. Herefter vedtager Hitlers regering en lov, der overdrager præsidentens beføjelser til rigskansleren. Hitler får dermed øverste kommando over hæren samt titlen “Führer und Reichskanzler”. Hos Historie.dk kan du læse meget mere om, hvordan og hvornår Hitler kom til magten samt hans efterfølgende styre.