HGB indgår samarbejde med Kolding Q

Se billedserie

Skrevet af: Morten Nalepa

Ud over vores kommende samarbejde med spanske Levante UD, som også kommer til at berøre pigesiden, er vi superglade for, at vi endnu engang kan offentliggøre et nyt samarbejde, denne gang med Kolding Q, som er en af Danmarks største pigeklubber, og som spiller med i 3F ligaen.

Det er en glad Christian Bo Andersen fra Holmegaard Glasværk Boldklub, som fortæller, at det nye samarbejde vil være med til at styrke vores pigeafdeling på alle niveauer, så det er fantastisk, at vi har kunnet underskrive denne aftale med Kolding Q.

Aftalen betyder:

Der vil komme fælles træningslejre på tværs af begge klubber. Træningslejrene bliver for alle årgange i HGB pige-afd. og uanset hvilke niveau, den enkelte spiller er på.

Ligeledes ligger der også i aftalen, at Kolding Q sender gæstetrænere til HGB, primært en gang om måneden. Det er ligeledes for alle årgange.

Samtidige vil vi ikke lægge skjult på, at samarbejdet også drejer sig om udviklende talenttræning for HGB, spillere som udviser et særligt talent.

Sidst og ikke mindst vil der komme træningscamp med overnatning, som primært afholdes over en weekend. Dette tilbud vil være åbent for alle klubber.

Christian Bo Andersen fortæller yderligere, at med den fokus, der er på kvindefodbold, og især efter at vores kvindelandshold fik sølv til EM, er det vigtigt som klub med pigefodbol at gøre noget ekstraordinært inden for pigefodbolden for at fastholde pigerne til sporten, og det tror vi på, at denne aftale med Kolding Q kan være med til i HGB.

Så man kan roligt sige, at Holmegaard Glasværk Boldklub går en spændende tid i møde med de nye tiltag, klubben har sat i søen her i 2018.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Morten Nalepa fra Holmegaard Glasværks Boldklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer