Næstved By

HG tog 61 medaljer med hjem

Herlufsholm Svømmeklub var sidste weekend til Næstved Cup i Næstved Svømmehal. HG deltog med alle deres rutinerede børne – og årgangssvømmere ved det lokale stævne. Alle svømmerne lavede flotte personlige rekorder, og HG tog i alt 61 medaljer med sig hjem til klubben fordelt på 22 guldmedaljer, 20 sølvmedaljer og 19 af bronze. Stævnet forløb over 3 dage.
I 400 meter medley tog Frederikke Bjerregaard Hansen sig af guldmedaljen og bronzen gik til Andrea Holm Sørensen i årgang 2004/2005, Mie Ankersen tog sig af sølvmedaljen i årgang 2006/2007 og hos drengene vandt August Høy bronze i årgang 2005/2006.
I 100 meter ryg tog Amalie Østerlund sig af guldet 2004/2005, Laura Meyer vandt sølv 2006/2007 og Cecilie Jakobsen vandt guld. Hos drengene vandt Sebastian Aunt guld i årgang 2007/2008.
I 50 fly var HG i front på alle 3 pladser på podiet i piger årgang 2008/2009. Victoria Lytting Petersen tog guld, tæt forfulgt af klubkammeraterne Cecilie Jakobsen og Merle Jensen som tog sig af sølv og bronze. Hos piger årgang 2006/2007 vandt Kamille Bentsen en flot sølvmedalje. Hos drenge årgang 2007/2008 tog Emil Lejbølle guld med klubkammeraten Sebastian Aunt på bronzepladsen.
Om lørdagen startede HG flot ud med hele 3 guldmedaljer i 200 meter bryst til Cecilie Jakobsen 2008/2009, Laura Meyer 2006/2007 og til August Høy 2005/2006. Kamille Bentsen vandt fornemt sølv efter Laura Meyer årgang 2006/2007.
I 100 meter fri var der igen et ekstremt tæt opgør mellem klubkammerater Victoria Lytting Petersen og Cecilie Jakobsen i årgang 2008/2009, og Victoria vandt igen guldet stærkt forfulgt af Cecilie på 2. pladsen. I årgang 2006/2007 tog Mie Ankersen sig af sølvmedaljen og i årgang 2004/2005 tog Amalie Østerlund sig af guldet.
I den fysisk hårde og teknisk krævende disciplin 200 meter fly  tog Andrea Holm Sørensen sig fornemt af guldmedaljen i årgang 2004/2005.
I 50 meter ryg vandt Victoria Lytting Petersen sølv årgang 2008/2009, og Amalie Østerlund gjorde Victoria kunsten efter med sølv i årgang 2004/2005.
Mie Visler tog kampen op i en af de helt lange distancer 800 meter fri, hvor det blev til en fin sølvmedalje i årgang 2006/2007.
I 200 meter medley kom Augusta Johansen på podiet med en fin bronzemedalje årgang 2008/2009, og i årgang 2006/2007 tog Mie Ankersen sig af sølvet tæt forfulgt af klubkammeraten Laura Meyer på 3. pladsen. I piger årgang 2004/2005 tog Amalie Østerlund sig af sølvmedaljen.
I 50 bryst var HG igen i front på alle 3 pladser på podiet i piger årgang 2008/2009.Denne gang tog Cecilie Jakobsen guldet tæt forfulgt af klubkammeraterne Victoria Lytting Petersen og Merle Jensen som tog sig af sølv og bronze. I piger årgang 2006/2007 vandt Kamille Bentsen en fornem guldmedaljen.
Om søndagen holdt HG sig bestemt ikke tilbage med flotte placeringer i top 3.
Stævnedagen startede med 400 meter fri, hvor Mie Visler tog sølv i årgang 2006/2007 og Andrea Holm Sørensen tog bronze i årgang 2004/2005.
I 100 meter bryst vandt Augusta Johansen en fin bronzemedalje i årgang 2008/2009, og i årgang over tog Kamille Bentsen sig af bronzemedaljen. I årgang 2004/2005 vandt Frederikke Bjerregaard Hansen en fornemt sølvmedalje. Hos drengene tog August Høy sig fornemt af guldmedaljen.
I 100 meter medley gav Cecilie Jakobsen og Victoria Lytting Petersen den gas i bassinet og begge klarede kravet til et kommende børnestævne i Brøndby som afholdes sidst i marts 2019, og tiderne var til guld og sølv på podiet i Næstved Svømmehal. I pigernes årgang 2006/2007 tog Mie Ankersen en fornem sølvmedalje efter en meget godkendt præstation i bassinet. Hos drengene vandt Sebastian Aunt bronze i årgang 2007/2008 og i årgang 2005/2006 tog Sylvester Wichman Meisner sig flot af en bronzemedalje i en tid som gav ham adgang til deltagelse ved det kommende årgang øst stævne i Odense.
I 200 meter ryg sprang Cecilie Jakobsen årgang 2008/2009 atter i bassinet sammen med klubkammeraten Augusta Johansen, hvor de tog sig af guld og sølv. I pigerne årgang 2006/2007 tog Kamille Bentsen og Mie Visler sig af sølv og bronze og i piger årgang 2004/2005 tog Frederikke B. Hansen en fornem bronzemedalje.
I 50 meter fri var Cecilie Jakobsen og Victoria Lytting Petersen igen i kamp og tog sig atter af guld og sølv i årgang 2008/2009. I piger årgang 2004/2005 tog Fanta O. Petersen sig af bronzen. Hos drengene vandt Sebastian Aunt sig af bronze medalje årgang 2007/2008, og Sylvester Wichmann Meisner vandt fornemt sølv i årgang 2005/2006.
I 100 meter fly havde HG 3 svømmere på podiet. Emil Lejbølle vandt en rigtig flot guldmedalje årgang 2007/2008. Kamille Bentsen vandt bronze årgang 2006/2007, Andrea Holm Sørensen vandt bronze i årgang 2004/2005 og hos drengene vandt
I stævnets sidste individuelle løb i 200 meter fri sprang Victoria Lytting Petersen i vandet og tog guld i årgang 2008/2009. I årgang 2006/2007 vandt Mie Ankersen bronze, og endelig tog Frederikke Bjerregaard Hansen sig af sølvmedaljen i piger årgang 2004/2005.
Stævnet sluttede af med en underholdende holdkap med en fantastisk stemning i den gamle svømmehal på Nygårdsvej i Næstved.
Kommende udfordringer byder i den kommende weekend på Lyngby Open for de ældste HG svømmere, og den 1. til 3. februar 2019 går De Danske Årgangsmesterskaber af staben i Odense, hvor flere HG svømmere har klaret kravtid som giver adgang til deltagelse ved stævnet.

Kommentarer