HG Mix med støtte 6 – 10 år
HG MIX m/støtte 6-10 ÅR
Er du født mellem 2010 og 2014 og klar til at give den gazzzz på vores mixhold? Er du dreng eller pige med udfordringer i hverdagen og eventuelle motoriske udfordringer ift. rytme og spring?
Er du sensitiv og følsom eller på anden måde hæmmet i din udvikling eller omgang med andre, men stadig har lyst til at prøve kræfter med gymnastikken, så er dette noget for dig.
Her vil vi løbe, kravle og hoppe ved hjælp af en masse skumredskaber og bruge vores balance og koordinering på balancebom, springe i mini trampolin og måske lave små rytmiske sekvenser for at tilegne sig mere koordination og rytme. (hvis man har lyst til at “danse”).
Afhængig af den enkelte gymnasts udfordringer, har vi en forventning om, at dennes forælder eller voksne med ansvar hjælper til, hvis dette bliver nødvendigt.
Vi er et hold som koncentrerer os om dem der kan mindre, men gerne vil mere.
Vi er et gammelt hold i nye klæder, der prøver at lave et hold for dem der kan have det svært under normale omstændigheder.
Hilsen Sanne og Torben
Vi skal være aktive på den sjove måde; Ved tilmelding til holdet, accepterer man samtidigt at der ved givne lejligheder under træning/opvisning/konkurrencer fotograferes og filmes og dette vises på offentlige medier såsom IG-FB mm.
Der kan forekomme aflysninger på træningsdage, og disse er der taget højde for i kontingentet.
Tilmelding kan ske HER
Kommentarer