Herlufsholm

Herlufholms Idrætscenter invaderes af krybdyr

Se billedserie

Skrevet af: Tim Majker

Når dørene til Sydsjællands Reptilmesse åbner igen søndag d. 4 februar kl 10.00, er det 5. gang, byen bliver invaderet af alverdens krybdyr. Alt fra slanger, edderkopper, skorpioner, kamæleoner, pindsvin, vandrende blade og pinde, biller, larver, insekter og meget mere vil være at finde på Herlufsholm Idrætscenter denne søndag.

Selvom den danske vinter stadig lurer lidt i kulissen, stopper det ikke mere end 50 sælgere fra at tage deres noget mere eksotiske dyr med til både fremvisning og salg på messen.

Sidste februar gæstede 3.000 publikummer messen. Alle fra de små i klapvogne til de langt mere livserfarne var kommet forbi for at få en oplevelse og indblik i, hvad denne for nogle, noget usædvanlige hobby kan indebære.

Messen er non-profit. Dette betyder, at der ikke er nogen, der tjener penge på at afholde messerne. De penge, der måtte være til overs, går til at videreudvikle messerne samt at donere penge til velgørende formål, primært inden for hobbyen. Det kan blandt andet nævnes, at der er doneret 5.000,- til en formidlingstjeneste, 10.000,- til naturbevarelse i Holmegaards Mose, 5.000,- til opkøb af regnskov i Ecuador. Det er da også blevet til et tilskud til en hjertestarter på en af byens folkeskoler.

– Og vi er slet ikke færdige med at donere penge i den gode sags tjeneste, siger Tim Majker.

Til at hjælpe sig med messen har Tim samlet ca. 20 goder venner og familiemedlemmer, så dagen kan løbe smertefrit, og alle forhåbentlig får en god oplevelse. For arrangøren er det vigtigste at udbrede kendskabet til hobbyen, så flere kan få et indblik disse fantastiske skabninger og komme de fordomme til livs, der end måtte være.

Sydsjællands Reptilmesse har haft så stor succes, at de fra næste år også laver messer i Aarhus.

– Efterspørgslen har været så stor, at den ikke har kunne ignoreres, og derfor prøver vi at se, om det kan lykkedes os at få stablet en messe på benene på den anden side af Bæltet, siger Tim Majker, der til dagligt er hovedpersonen bag Sydsjællands Reptilmesse.

Messen er åben fra 10.00-16.00, og entréen koster 50,- pr voksen og 25,- pr barn.

For mere info se d hjemmesiden www.reptilmessesyd.dk eller facebook på www.facebook.com/reptilmesse.

Adressen på Herlufsholm Idrætscenter er Herlufsholm Alle 233,4700 Næstved

Dette er en lokalnyhed indsendt af Tim Majker. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer