Havneflytning
Skrevet af: Knud Hansen,
Granvænget 1.
4262 Sandved
Igen i dag er der i Sjællandske læserbrev om brugen af havnearealerne i Næstved. Jeg har tidligere foreslået, at erhvervsdelen af havnen flyttes helt ud af Næstved. Forslaget om at flytte til Ydernæs er ikke relevant, hvis man vil lave noget rentabelt havnedrift. Omkostningerne står ikke mål med gevinsten. Også selv om man kan indvinde lidt grus på Ydernæs i anlægsfasen. En praksis, som bruges hppigt i anlægsarbejder i Næstvedområdet.
Jeg foreslog etablering af havn i forbindelse med anlæggelsen af stordiget mellem Enø og Vejlø. Dette dige håber jeg ikke bliver til noget. Det vil ødelægge miljøet i Karrebæk Fjord.
Mit forslag til anlæg uden for Karrebæk mod Bisserup er stadig bedste bud, hvis altså man ikke skal sætte sig ud over at det skal være Næstved.
Slagelse kommune havde op gennem nullerne visioner om en dybvandshavn på Stigsnæs. Baltic Gate, blev ikke til noget på Stigsnæs. Til gengæld gav den arbejde til Polen.
Dong Energy A/S ville måske være interesseret i et samarbejde med Næstved og Slagelse kommuner om en udvidet brug af faciliteter på Stigsnæs, efter de har lukket ned for kulkraften.
Sjællands dybeste havn, kan håndtere skibe med en dybgang på omkring 18 meter. (Næstved ca.6 meter) og en brutto tonnage på ca. 25.000 BT. (Næstved max. 4999 BT) efter Danmarks statistik.
Det ville være visionært for en fremtidig havnedrift.
Dette er et læserbrev indsendt af Knud Hansen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer