Havnebutikken i Boderne godt besøgt
368 nysgerrige besøgende er allerede blevet klogere på Næstved Havns udvikling og historie – og har fået en gratis kop kaffe og en snak med de venlige kommunefolk om ideer, baggrund og muligheder for Havnen.
I butikken er der netop hængt 15 spændende og store projekter op om mulighederne for især at udvikle Maglemølle. Projekterne er lavet af en gruppe studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, som I 2015 havde Maglemølle som arbejdsområde.
Desuden har vi suppleret med et stort luftfoto af hele havnen, som I meget gerne må komme og tegne og skrive på, så vi endnu bedre kan få sat de rigtige rammer for det videre arbejde med at undersøge mulighederne for at udvikle Næstved havn. Og så er der stadig lego der kan bygges med, kaffe på kanden, halvanden times sammenklippede filmoptagelser fra Næstved havn siden 1935 til i dag og meget meget mere.
PS. Havnebutikken har fortsat åbent alle hverdage (inkl onsdag op til påske) samt den første lørdag i hver måned fra kl. 10-15 til og med maj, hvor der bliver truffet politisk beslutning om det videre arbejde med Næstved Havn.
Kommentarer