Skrevet af: Helle Jessen

Birgitte Nordby og Michal Thelander påstår i deres argumentation imod bortskræmning af skarverne, at der altid har været skarv i Holmegaards Mose. Dette er ikke korrekt. I de 40 år, jeg var nabo til – og færdedes på – mosen, har der ikke været ansats til etablering af en koloni. (Jeg har nu heller ikke set nogen havenisser på mosen. Så måske er begge dele udslag af forfatternes egen fantasi …)

BN og MT blander tilsyneladende mosetyperne sammen. Moser er ikke ens. Der er alm. moser, og der er højmoser. Holmegaards Mose er en højmose, som grundet “fortidens synder” (tørvegravning, dræn og tilførsel af overfladevand m.m. ) ikke længere er i naturlig balance. Hvis man ikke tager hånd om den – vil den gro til med skov.

Der er truffet en beslutning om at frede – og bevare – Holmegaards Mose som en højmose. Dette indebærer, at næringsrigt vand bliver søgt forhindret i at sive ind i mosen, at man har hævet vandstanden og derved gjort mosen fugtigere, fældet store mængder af træer, – og at man nu skal forholde sig til skadevirkningerne af den næringsmængde, som skarverne vil bidrage med. På Google Earth kan man se, at vandet i de berørte tørvegrave har ændret farve. De fremstår som lysegrønne ugennemsigtige flader i modsætning til resten af tørveskærene, der er klare, og som fremstår sorte.

Skarven er ikke længere en truet fugl. Der er mange af dem, og det kan vi glæde os over. Men der er kun én Holmegaards Mose. Derfor er vi forpligtiget til at beskytte denne særligt følsomme naturtype, og derfor mener Naturstyrelsen, at Næstved Kommune skal sørge for, at skarverne finder et andet sted at holde et nyt hvilested.

Helle Jessen
(Byrådskandidat for S)
Havbakken 285
4736 Karrebæksminde

Dette er et læserbrev indsendt af Helle Jessen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.