Havemarked på Rønnebæksholm lørdag
Næstved: Haveselskabet Sydøstsjælland inviterer for 12. gang til Havemarked på Rønnebæksholm, lørdag
Lørdag den 20. august fra klokken 10 til 14 inviterer Haveselskabet Sydøstsjælland til Havemarked på Rønnebæksholm.
De omkring 50 stadepladser er placeret på plænen foran hovedbygningen og her kan man blandt andet finde hobbygartnere med deres egne planter, udstillere med planter samt haverelaterede ting til salg og inspiration. Foruden mange spændende planter er der en udstilling med racehøns.
Der kan købes mad og drikke. Husk kontanter.
Entré til havemarkedet koster 30 kroner for voksne, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Med i entreprisen er også adgang til kunstudstillingen ’Naturen som fortælling’ på Rønnebæksholm.
Læs også: Guldalderens bedste landskabsmalerier udstilles på Rønnebæksholm
Herregårdshaven, der er anlagt og drives som en dekorativ køkkenhave, er også et besøg værd.
Rønnebæksholm ligger på adressen Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved, Danmark.
Rønnebæksholm er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1321. Hovedbygningen er opført i 1734 og ombygget i 1841, 1889 og 1890. Rønnebæksholm er nu en kulturinstitution i Næstved Kommune. Rønnebæksholm Gods er på 230,5 hektar.
Kilde: Wikipedia.
Kommentarer