Hauge-Byg i Næstved er blevet SWEDOOR Dørmand
Hauge-Byg i Næstved er nu en del af den eksklusive kreds af tømrermestre i Danmark, der kan kalde sig SWEDOOR Dørmænd.
Din Dørmand er navnet på SWEDOORs håndværkerklub for tømrermestre, der hver dag hjælper boligejere med renovering og nybyg. Nu er Hauge-Byg i Næstved blevet SWEDOOR Dørmand og er således en del af det eksklusive netværk af godt 100 tømrermestre i Danmark. SWEDOOR Dørmænd er specialiseret inden for arbejde med SWEDOORs døre, hvilket sikrer forbrugerne kvalitet og godt håndværk fra start til slut.
– Din Dørmand er SWEDOORS klub for dedikerede håndværkere, der værner om det gode håndværk og har et godt kendskab til vores sortiment. Tømrerne er uddannede til at have særlig indsigt i vores produkter, således at de har de bedste forudsætninger for at kunne rådgive deres kunder i dagligdagen, siger Peter Sejling, der er salgsdirektør hos SWEDOOR i Nordeuropa.
Der findes nemlig utallige muligheder, når det kommer til valg af døre i hjemmet, og mange har derfor svært ved at vælge den helt rigtige dør. Der skal blandt andet tages stilling til design, støjniveau, sikkerhed og meget mere, og netop dette står SWEDOORs dørmænd klar til at hjælpe med.
Hauge-Byg deltager løbende i forskellige kurser og uddannelsesdage for at holde sig opdateret på SWEDOORs produktsortiment samt nyeste tendenser inden for byggebranchen.
Kommentarer