Holmegård

HAT skænker 10000 kroner til Omsorgsgruppen i Næstved

Holmegaard Amatør Teater bedre kendt som HAT har skænket 10.000 kroner til Omsorgsgruppen i Næstved.

Pengene er indtægter fra julekomedien »Hvordan det alligevel blev jul i det gamle forsamlingshus«, der i år spiller for fulde huse for 38. år i Folkemusikhuset i Fensmark.

HAT har tradition for at donere beløb til udsatte børn og unge, og i år blev det bestemt, at Omsorgsgruppen i Næstved skulle modtage donationen, som blev overrakt ved en af forestillingerne.

Omsorgsgruppen er for børn og unge i alderen 6-18 år fra Næstved og omegn, som har mistet en forælder eller en bror eller søster. Tanken er, at de her kan dele deres følelser og tanker med andre, der har oplevet noget lignende og derfor bedre kan forstå dem.

HAT har tidligere givet donationer til Julemærkehjemmet, Flygtningebyens frivillige foreninger og Holmegaardhus.

Kommentarer