Hashhandler taget på cykel
En 38-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 18.54 standset af politiets patrulje på Hvedevænget i nærheden af Ellebækskolen i Næstved.
Det viste sig, at han havde 15 klumper hash på sig.
Manden blev derfor sigtet for at have til hensigt at sælge hashen.
Den 38-årige nægter sigtelsen.
På den sigtedes bopæl fandt politiet senere ulovligt fyrværkeri, metadonpiller og et brev med hasholie.
Det blev alt sammen beslaglagt og den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer