Næstved By

Har du smerter, problemhud eller blot rynker, kan Greenzone hjælpe dig

Mette My Oppermann i sin klinik på Farimagsvej 27.

Greenzone på Farimagsvej er en lille oase, hvorfra der tilbydes zoneterapi, øre/kosmetisk akupunktur og mange andre spændende behandlinger, som er med til at gøre hverdagen bedre for rigtig mange.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Midt mellem jernbanen og Farimagsvej skulle man ikke tro, man vil kunne finde ro til fordybelse og velvære, men det kan man.

For 8 måneder siden åbnede Mette My Oppermann sin lille klinik på adressen Farimagsvej 27.

I klinikken tilbydes et univers af holistiske behandlingsmuligheder samt naturligt/økologisk kosttilskud, hudpleje og diverse teer.

Behandlingerne spænder fra healende zoneterapi og foryngende ansigtsbehandlinger til øre- og ansigtsakupunktur.

Mette Oppermann er født og opvokset i Næstved. Hun blev uddannet materialist hos Matas i Sct. Jørgens Park, hvor hun bl.a. fik en grundviden omkring vitaminer, hudpleje og makeup.

Som nyuddannet var hun en smuttur forbi Matas i Næstved Storcenter, men Næstved blev for lille til Mette, som søgte mod København. Her begynder hun på uddannelsen professionsbachelor på Metropol, hvor hun fik kendskab til ernæring og sundhed.

Men en rygskade og en langtidssygemelding satte en stopper for Mettes virke i en periode, og rygskaden blev årsag til, at Mette fik øjnene op for zoneterapi.

– Jeg var så langt ude pga. min rygskade, at jeg valgte selv at tage ansvar for min egen krop. Jeg begyndte med zoneterapi samt træning og fik det meget hurtigt bedre, fortæller Mette.

– Jeg tog derfor zoneterapeutuddannelsen ved siden af et fuldtidsarbejde i en helsekostbutik på Frederiksberg. Skæbnen vil så, at jeg mødte min kæreste i København som også er fra Næstved, og jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde ville komme tilbage for at bo her. Men kærlighed, huspriser samt muligheden for egen have og den skønneste natur var altoverskyggende, og vupti, var jeg tilbage i Næstved.

Artikel forsætter under foto.

Mette er på fotoet i gang med at sætte lidt nåle i sin kunde Jannie, som fortæller:

– Jeg havde i en lang periode følt mig træt hver morgen og havde det nærmest som om, at jeg var blevet ramt af en damptromle. At starte op hos Mette er simpelthen noget af det bedste, jeg længe har forkælet mig selv med. Jeg ved nu, hvilke mineraler og vitaminer min krop har skreget efter. Min krop har været som et hus, hvor alle møbler er sat uden for, og hvor jeg så har skullet genopbygge alt interiøret på ny.

Ligeledes har zoneterapi hjulpet Jannie.

– Jeg har taget ansvar for min egen krop. I stedet for at æde piller hver dag har zoneterapi bare været løsningen for mig.

– Gør det ikke ondt? Det er nok det første, man tænker, når man ser de fine nåle blive sat i huden. Men man føler ingen smerte, tværtimod. Nålene bliver sat i de zoner, som er relateret til den behandling, man vælger.

Artikel forsætter under foto.

Mette er nu gået i gang med at læse anatomi, fysiologi og sygdomslære ved siden af at være aktiv i sin klinik.

– Det er vigtigt for mig, at jeg 110 % ved, hvad jeg gør, i de forskellige typer behandlinger. Og at behandlingerne er økologiske. Bl.a. forhandler jeg økomærket PAI, som eksempelvis kan være et mildt produkt som ansigtscreme.  Og jeg laver også selv mine egne produktercremer og pomader, som kan købes i min klinik. Lige nu få en gratis 100% øko læbepomade med ved køb af et gavekort eller julegaver for 500kr. Læbepomaden plejer sprukne og tørre læber.

artikel forsætter under foto.

Mette forsætter:

– Mine kunder er alt fra babyer til ældre mennesker med f.eks. kroniske smerter. Det kan være personer med rygskader, eller måske har kunderne blot behov for kosmetisk akupunktur, hvor man forebygger rynker og får en sundere hud.

– Først i det nye år starter jeg et samarbejde med Louise Bruun, kendt fra TV2 programmet ” En kur, der dur”. Sammen med Louise har vi nogle “reetreat tilbud”, bl.a. i Sverige, og det glæder jeg mig rigtig meget til, afslutter Mette.

Greenzone by Oppermann.
Farimagsvej 27
4700 Næstved.

Tlf.: 20 49 52 50

Privat parkering i baggården.

Åbningstider:
Mandag LUKKET
Tirsdag 10-16
Onsdag 11-17
Torsdag 11-17
Fredag 11-17
Lørdag 10-13

Behandlingerne kan også foregå udenfor butikkens åbningstid, ring blot for en aftale. 

Kommentarer