Har du mistanke om paradentose? Så læs med her
Artiklen er sponsoreret.
De fleste af os værdsætter vores tænder og ønsker at beholde dem hele livet. Tanken om at skulle bruge tandproteser eller tandimplantater er langt fra tiltalende. Det er trods alt sjovere at bevare det, vi har fra naturens side. Desværre kan visse sygdomme føre til tandtab. Mens det tidligere var skørbug, der ødelagde søfolks tænder, er det i dag ofte paradentose, der er synderen.
Men hvad er paradentose, hvilke tegn skal du være opmærksom på, og hvornår bør du kontakte en tandlæge? Det får du svar på her. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at sygdommen skyldes bakterier.
Hvad er tegn på paradentose?
Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødet, som med tiden kan skade det væv, der holder tænderne på plads. Hvis det ikke behandles, så kan tænderne løsne sig. Sygdommen kan i starten være svær at opdage, især hvis du ikke regelmæssigt går til tandlæge.
Typiske symptomer på paradentose inkluderer:
- Rødt og hævet tandkød
- Tandkød, der bløder let, f.eks. ved tandbørstning
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt at tage dem alvorligt.
Hvordan behandles paradentose?
Hvis du har nogle af de ovennævnte symptomer, bør du få en tid hos tandlægen, så du tidligst muligt kan komme i gang med paradentose behandling. Ved sådan en behandling bliver dine tandkødslommer renset for paradentosebakterier, og rodoverfladerne afglattes. Jo tidligere behandlingen starter, desto bedre kan symptomerne holdes i skak. Ingen behandling af paradentose kan dog helbrede sygdommen. Paradentose er kronisk, og du skal forvente at leve med den resten af livet. Med den rette indsats kan du dog minimere dens konsekvenser.
Forebyg og hold symptomerne nede
Selvom paradentose ikke kan kureres ved et snuptag, kan du reducere de værste symptomer ved at prioritere en god mundhygiejne. At børste tænder regelmæssigt og bruge tandtråd når du langt med.
Hvis du har mistanke om, at dit tandkød er angrebet, er det vigtigt at reagere hurtigt. Kontakt din tandlæge og få hjælp til at bevare dine tænder længst muligt.
Kommentarer