Næstved By

Har du en mening om flextur – eller kollektiv trafik?

Har du en mening om flextur – eller kollektiv trafik? Så hører Teknisk Udvalg gerne fra dig.

Det er nemlig sådan, at udvalget netop har sendt trafikbestilling 2020 i offentlig høring. Og her er et af de helt store spørgsmål, om kommunen skal sige ja til et nyt koncept for flextur.

Kort fortalt går det ud på, at kommunen vil få mulighed for at tilbyde flextur i Karrebæksminde/Enø, Fuglebjerg, Toksværd/Holme-Olstrup, Glumsø, Herlufmagle/Gelsted, Fensmark, Brøderup/Tappernøje, Mogenstrup/Lov og Næstved by. Dog vil starttaksten, hvis man kører internt i Næstved by, være til en særlig høj bytakst – hvilket betyder 60 kr.

I den øvrige del af kommunen vil prisen fortsat 36 kr. pr. tur + 6 kr. pr. km udover de første 10 km.

Ændringen er nødvendig, fordi forsøgsordningen Landflex, ikke længere vil blive udbudt af Movia.

HVIS den nye ordning besluttes, (hvor man altså også kan køre med flextur i byerne), forventes den at koste kommunen ca. 2,86 mio. kr. årligt – en merudgift på 1,3 mio. kr.
Ordningen vil kunne træde i kraft fra januar 2020.

Se mere her: http://bit.ly/2Z5wqLT , hvor du også kan læse forslag til ændringer af rute 601, 604 og 605.

Så spørgsmålet er:
Kører de gule busser, hvor de skal?
Og har vi forsat brug for flextur i Næstved Kommune?

Skriv din kommentar til den nye model om flextur – eller andre dele af trafikbestilling 2020 – til CTE@naestved.dk.

Kommentarer