Har du fået styr på din skatteopgørelse? 

Artiklen er sponseret

Så varer det ikke længe før, vi skal til det igen. Nemlig sidde klistret foran skærmen og vente i spænding på, at ens årsopgørelse bliver tilgængelig. Dette sker nemlig hvert år i løbet af marts-måned, og for mange bliver det et lotteri om, man kan se frem til lidt ekstra at forsøde tilværelsen med eller, om man skal have tegnedrengen frem igen. Men sådan behøver det ikke være for, KreditNU, der tilbyder hurtige lån online, guider dig nemlig igennem din personlige skatteopgørelse, så du undgår yderligere overraskelser. 

Årsopgørelse og forskudsopgørelse – hvad er forskellen?

Hos Skat operer man med to forskellige opgørelser – en forskudsopgørelse og en årsopgørelse. Den førstnævnte er grundlæggende dit budget for året. Altså hvad kommer der ind af penge på din konto, og hvor meget af denne pose penge skal du således betale skat af? Derudover har du ligeledes også mulighed for at indtaste dine fradrag, så du kan nyde af dem hele året. 

Din årsopgørelse er derimod slutregningen for dit skatteår. Altså hvor meget er der reelt kommet ind på kontoen, og hvor meget har du reelt betalt i skat? Har du således betalt for lidt i skat, modtager du en ekstra regning i form af en restskat. Har du derimod betalt for meget, får du din overskydende skat udbetalt. 

Har du husket at ændre din lønindkomst?

For at undgå en kedelig restskat, er det vigtigt, at du løbende tilpasser din forskudsopgørelse. Har du f.eks. fået en fin lønforhøjelse i løbet af året, skal du tilpasse den. Og får du så høj en løn, at du skal betale topskat, kan det være en god ide at sætte din lønindkomst lidt højere, så du undgår et potentielt skattesmæk. Ligeledes går du ned i løn, kan det være en god ide, at du sætter din lønindkomst lidt lavere, så dit beskæftigelsesfradrag ikke sættes for højt og dermed også giver dig et skattesmæk. Husk på, at dine feriepenge skal medregnes i din lønindkomst.  

Ret dit kørselsfradrag

Kørselsfradraget er et af de mest brugte fradrag, og er du berettiget til at få fradrag, er det også kun en god ide at benytte sig af det. Hvornår kan du så få fradrag på din transport? Det kan du, når du har mere end 24 km til og fra arbejde – det vil altså sige, hvis du bor mindst 12 km fra din arbejdsplads. Når du skal udregne dit kørselsfradrag, skal du således tage de samlede km til og fra arbejde over de 24 km, og hvor mange dage om året du pendler på arbejde. Husk på, at der grundet corona også har været en del hjemsendelser, og du får således ikke kørselsfradrag de dage, du har arbejdet hjemme. 

Betal din restskat med det samme

Står du desværre med en restskat i år, så anbefaler vi, at du får indfriet din restskat med det samme, hvis du alligevel har pengene på en konto. Du betaler nemlig en dagsrente på 1,8% p.a., og denne rentetilskrivelse kan du altså ikke få fradrag for. Har du en større restskat, kan Skat overføre denne til dit næste skatteår, så du således får et lavere personfradrag i stedet for.

Kommentarer