Næstved By

Hæsblæsende satire om Helle Thornings skattesag

Foto: Anders Hjerming
Næstved Teater præsenterer det hæsblæsende satiriske show “Skattesagens helte”, om skattesagen mod Helle Thorning og hendes mand Stephen Kinnock. Stykket opføres torsdag 23. november kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.
Skattesagens Helte er skrevet af Kristian Halken med sange af Jens Korse fra den legendariske satiregruppe Selvsving, på baggrund af journalist Marie Louise Toksvigs bog “SKAT, SPIN og SLADDER”.
På scenen står Ina-Miriam Rosenbaum og to unge virtuose skuespillere, Andreas Jebro og Søren Bang Jensen, som sammen med et liveorkester, i et underholdende, hæsblæsende og satirisk show, filtrerer hændelser og intriger fra hinanden i en af de mest spektakulære politiske skandaler i nyere tid; nemlig skattesagen mod Helle Thorning og hendes mand Stephen Kinnock. En sag, der for altid ændrede de demokratiske spilleregler i Danmark.
Tilskuerne kommer ind i et satirisk univers befolket af skatteministre, spindoktorer og embedsmænd, når skuespillerne går tæt på Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt og alle de andre implicerede i et stykke danmarkshistorie, som på mærkværdig vis er gået i den kollektive glemmebog.

Kommentarer