Fuglebjerg

Hårslev Efterskole holder åbent hus

Hårslev Efterskole ved Fuglebjerg deltager aktivt i Efterskolernes Dag søndag den 24. september og holder åbent hus fra kl. 13-17, hvor alle interesserede unge med deres forældre er velkommen til at kigge ind.

Hele eftermiddagen vil der være aktiviteter og arbejdende værksteder, hvor alle skolens linjer vil være repræsenterede. Der vil være rundvisninger og forstander Rasmus Biørn vil flere gange i løbet af eftermiddagen holde informationssamlinger. Efterskolen har seks linjer: Friluftsliv, Idræt, Medie, Kreativ, Drama og Musik og en meget lang række forskellige valgfag.

Kommentarer