Holmegård

H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger Holmegaard Værk

Glaskunstner Jonas Noël Niedermann fortalte og demonstrerede skabelsesprocessen i det arbejdende værksted på Holmegaard Værk. Foto: Holmegaard Værk.

Torsdag eftermiddag aflagde H.K.H. Prinsesse Benedikte et privat besøg på Holmegaard Værk.

Her fik hun en rundvisning i museets overdådige samlinger af 42.000 Holmegaard-glas og 6.000 Kähler-genstande.

Prinsesse Benedikte kom også helt tæt på skabelsesprocessen i mødet med glaskunstneren Jonas Noël Niedermann, der er ansat i museets arbejdende værksted.
Her viste han hende, hvordan man puster et glas i en form og fortalte hende om arbejdet som glasmager.

Det er anden gang på blot en uge, at Holmegaard Værk får besøg af et medlem af den kongelige familie.
I mandags blev Holmegaard Værk officielt indviet af H.K.H. Kronprinsessen, der ligeledes fik et besøg i museets udstillinger.

Kilde: Holmegaard Værk.

Kommentarer