Næstved By

Det Gule Pakhus i Havnegade får to altaner

Foto: Facebook

Næstved: Det Gule Pakhus i Havnegade får snart to altaner efter tilladelse fra byrådets Plan- og Ejendomsudvalg.

Byrådets Plan- og Ejendomsudvalg har givet et ja til, at der må opsættes to altaner på den bevaringsværdige ejendom, som huser lækre ejerlejligheder. Politikerne i udvalget gav tilladelsen til trods for et afslag fra administrationen, skriver Sjællandske.

Dog har udvalget stillet krav til udformningen af altanerne, som skal passe ind i bygningen. Altanerne må opsættes på den høje del af bygningen på den side, der vender mod Ostenfeldts Stiftelse.

Det Gule Pakhus i Havnegade blev opført i 1841 som et kornmagasin og toldbygning. Ejendommen er registreret med en høj bevaringsværdi.

Kommentarer