Everdrup

Gule ærter og foredrag om gribbe i Everdrup

Everdrup: Everdrup Foredragsforening har lokket Flemming Værgmann til byen til foreningens 123 års fødselsdagsfest.

Mandag den 14.november klokken 18.30 afholder Everdrup Foredragsforening den årlige fødselsdagsfest, i Everdrup Samlingshus, Everdrupvej 20, 4733 Tappernøje

Menuen lyder på gule ærter med alt tilbehør og kaffe med æbleskiver. Det koster 80 kroner.

Aftenens Emne er ’Blandt gribbe og andre mennesker’ med Flemming Værgmann. Hvem skulle tro, at man kan komme til at holde af gribbe? Har disse flyvende dinosaurer med blod i mundvigene og delvis nøgne halse overhovedet charme?

Flemming Værgmann inviterer med på foto-jagt efter gribbe i de spanske provinser Extremadura og Aragonien, med flot natur og spændende mennesker.

Husk tilmelding er nødvendig af hensyn til maden. Ring til Birte på telefon 55 56 41 61.

Der kan købes øl og vand til billige priser i pausen, også hvis man kun deltager i foredraget.

Alle er velkomne. Års-medlemskab til 50 kroner kan tegnes ved indgangen.

Yderligere oplysninger kan fås hos formand Asbjørn Jensen på telefon 55 56 41 56 eller mobil 23 69 48 56.

Kommentarer