Magaxin

Guide: Her er de forskellige typer af båndslibere

Artiklen er sponsoreret

En båndsliber er et effektivt redskab til slibning af træ, og du kan finde dem på flere former. Hvor at princippet er det samme på tværs af båndslibere: At slibning sker med slibebånd, og målet sjældent er præcisionsarbejde, men at kunne slibe store overflader ensartet glatte, så skifter det, hvilken type båndsliber er den rette. Fx har du valget mellem bl.a. gulvslibere, kant- spindel- og cylinderpudsere.

Vælg den rette gulvsliber til parketgulvene

Gulvslibere er den umiddelbart nemmeste type båndsliber at forklare, da de på en afstand lidt ligner en tæpperenser på stangform. De er nu beregnet til slibning af parketgulve, så du får en dejligt jævn overflade. Når du skal vælge den rette gulvsliber, kan du se på en models slibebredde, rullehastighed og motorydelse. Alle tre har betydning for, hvor hurtigt arbejdet kan udføres, så du får et flot gulv.

Hvad er særligt ved en spindelpudser?

Nu skal du forestille dig, at du tager gulvsliberens slibebånd, der ligger vandret som et rør på gulvet, og vender det, så længden står lodret. Så har du noget, der minder om en spindelpudser. Disse er gode til slibning af emner, du står med i hånden. Du kan finde dem med et støbejernsbord, emnet kan hvile på, mens det bearbejdes. Med disse båndslibere kan du faktisk godt arbejde med detaljer.

Match typen af båndsliber med opgaven foran dig

Hvad så med kantslibere og cylinderpudsere? Kantslibere sliber kanter, hvilket en spindelpudser dybest set også kan. Men hvor spindelpudseren bruger slibebånd om en spindel (altså en aksel), så du sliber dine emner mod en cylinder, så vil du med en kantsliber typisk have et fladt slibebånd at slibe med. Og på en cylinderpudser så er det en cylinder med slibebånd, der kører rundt horisontalt.

Dine muligheder er mange, hvad angår båndslibere. Husk at matche sliber med opgaven foran dig.

Kommentarer