Herlufsholm

Gudstjeneste uden lys og orgel

Tirsdag den 10. oktober kl. 19.30 kan man i Herlufsholm Kirke opleve en gudstjeneste, der væsentligt gennemføres efter anvisningerne kort efter reformationens indførelse i Danmark. Elektrisk lys og orgel anvendes ikke – kun levende lys og levende menneskestemmer. Gudstjenesten er et led i den såkaldte salmestafet der afholdes i anledning af reformationsjubilæet.

Datidens gudstjeneste var præget af mange salmer, der var de samme fra tjeneste til tjeneste, idet mange af de faste led i den katolske messe nu blev oversat og gendigtet på tysk. Prædikenen er af Luther, men oplæses af gudstjenestens liturg, sognepræst Henning Marcher.

Herlufsholm kirkes Kammerkor medvirker sammen med kantor Karsten Gyldendorf.

Kommentarer