Debat og politik

Grøn udvikling er en positiv udvikling

Af Mikkel Agerskov Jørgensen, Kandidat KV21, Venstre

Susåen er en af Næstveds mange perler.

Et fantastisk stykke natur, som strækker sig langt igennem kommunen. Det er det absolut største vandsystem på Sjælland, sanseligt og noget vi kan være stolte af.

Med sin plads som Danmarks 5. største vandsystem er det ét af de meget få steder, hvor noget i Næstved kan snige sig op på en top 5.

I åen findes omkring 20 fiskearter dog i begrænsede mængder. For eksempel lever den tykskallede malermusling i åen -et af de kun tre steder i Danmark!

Derfor vil der være en interesse i at videreudvikle på Susåens fauna. Arbejde for at øge fiskebestanden i åløbet.

Det vil skabe et fantastisk fiskemiljø, som vil gøre åen til et fantastisk mekka for fiskeinteresserede.

Dermed kommer der mere liv omkring åen og naturen tages endnu mere i brug.

Flere fisk er lig med et rigere fugleliv, som kan give en stor oplevelse til de mange fugleentusiaster.

Samtidig åbnes der for flere turister, som enten ankommer til byen med fiskestangen over skulderen, kikkerten om halsen eller et ønske om at sejle op ad åen og opleve faunaen på tætteste hold.

I Det Næste Næstved kan udvikling af natur og turisme gå hånd i hånd.

Mikkel Agerskov Jørgensen
Kandidat for V ved KV21
Sjølundshøj 1
4700 Næstved

Kommentarer