Samfund

Grøn inspirationstur,

Inspirationstur til folketræffet om ”Et bæredygtigt Danmark” i Vejle – fredag d. 11. maj.

Det Fælles Bedste samler foreløbig 70 danske grønne foreninger på landsplan. For tredje gang afholder Det Fælles Bedste folketræf om ”Et bæredygtigt Danmark” – denne gang i Vejle 10.-13. maj 2018 i Kristi himmelfartsferien.

Folketræffet er et mix af workshops, udstillinger og stande, boder, koncerter, foredrag og film, alsang, god mad og spændende events.

Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet for Næstved Kommune – inviterer hermed dig med

på inspirationstur til folketræffet fredag d. 11. maj.

Turen er for borgere i Næstved Kommune (minimumsalder 15 år). Vi kører kun med én bus, så der er begrænset antal pladser.

Grøn omstilling sørger for transporten, og når vi er fremme i Vejle er der ”fri leg” for alle.

Vi mødes kl. 7.20 på Rådmandshavens parkeringsplads i Næstved. Bussen afgår kl. 7.30 præcis og er fremme ca. 10.00. Vi kører hjem kl. 16.00 og forventer at være i Næstved ca. 18.30.

Du kan læse mere om folketræffet på ”Det fælles bedstes” hjemmeside: https://detfaellesbedste.dk/

Hvis du har spørgsmål om turen, kan du skrive til: hennyhansen@yahoo.com

Tilmelding: Du tilmelder dig via vores hjemmeside på www.groenomstilling.nu
Pris: 100 kr. som du betaler ved tilmeldingen.

Om Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet i Næstved
I Grøn Omstilling – Agenda 21 & Klimarådet i Næstved – er vi helt almindelige mennesker, som gerne vil bidrage til omstillingen til bæredygtighed for hele Næstved Kommune.
Det er et stort projekt, som kun kan lade sig gøre, hvis vi er mange, som forstår udfordringens omfang og gør noget i privatlivet, i foreninger, på arbejdspladser og politisk.

Vil du være med?
Hvis du har gode ideer til aktiviteter, som kan fremme omstillingen til bæredygtighed, synes vi, at du skal kontakte os, så vi kan finde ud af, om det kan blive til noget.
Hvis du har en idé, så har vi dels nogle medlemmer, som måske vil være med på din idé og desuden har vi nogle penge, som kan støtte op om aktiviteter. Der er ikke stramme regler for hvad vi støtter, blot der er mennesker, som vil yde en indsats, og vi kan se, at det bidrager til den langsigtede bæredygtighed i Næstved Kommune.
Find kontaktoplysninger på www.groenomstilling.nu

Kommentarer