Gratis sommerbio på Munkebakken

Zulu Sommerbio inviterer til gratis filmforevisning tirsdag 8. og onsdag 9. august på Munkebakken i Næstved. Filmene begynder som udgangspunkt kl. 21.15, men kan ifølge arrangørerne blive lidt forsinkende, hvis det ikke er mørkt nok.
Tirsdag 8. august vises science fiction-filmen Life, som følger seks astronauter, mens onsdagen byder på drama på skærmen i filmen Lion, der er baseret på Saroo Brierleys livshistorie.
Lion handler om femårige Saroo, der bliver væk fra sin familie, efter han er faldet i søvn i et tog på vej til Kolkata.
Der kan købes snacks og drikkevarer på Munkebakken. Desuden er tilskuerne velkommen til at medbringe både snacks, grill, pølser og drikkevarer. Det er også tilladt at medbringe egen grill, så længe man overholder almindelige sikkerhedsregler.
Kommentarer