Gratis sang og æbleskiver d. 28. december
Skrevet af: Frank Pedersen
Næstved Sang – og Visevenner afholder sangeftermiddag onsdag den 28. december fra klokken 14.00 til klokken 16.00 i Samlingssalen, H.C. Andersen Vej 24, Næstved.
Traditonen tro spiller Carsten Rasmussen på keyboard, og vi synger efter foreningens sanghæfter, der indeholder lidt julesange og mange andre danske sange og viser. I pausen serverer foreningen æbleskiver. Man medbringer selv det, man ønsker at drikke. Denne dag er der gratis adgang for alle, og æbleskiverne er også gratis.
Yderligere informationer kan fås på telefon 22 24 90 80.
Foreningen håber at se mange af medlemmerne, men også mange andre, til en munter sangeftermiddag.
Med venlig hilsen
Næstved Sang- og Visevenner.
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Frank Pedersen fra Næstved Sang – og Visevenner. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer