Kultur

Gratis julemiddag juleaftensdag på Rønnede Kro

Foto: Facebook

Forpagteren på Rønnede Kro vil gerne være med til at gøre en forskel, og har derfor kontaktet Næstved Kommune for at finde børnefamilier, der trænger til en ekstra juleoplevelse. 

Der er gratis julemiddag juleaftensdag den 24. december på Rønnede Kro fra klokken 12.00 til klokken 15.00.

Hvis man selv er interesseret eller kender nogen, der kunne være interesserede, skal man henvende sig til sin sagsbehandler i Center for Arbejdsmarked eller Center for Børn og Unge, som vil skrive en på gæstelisten.

– Vi har lyst til at være med at gøre en forskel og vil gerne holde jul på en anderledes måde. Samtidig ved vi, at der er mange, der ikke har så meget at gøre godt med her i julen, og derfor henvendte vi os til Næstved Kommune for at høre, om de kunne hjælpe mig med at finde nogle børnefamilier, som trænger til en ekstra juleoplevelse, siger forpagteren på Rønnede Kro, Silje Brenna.

Kommentarer