Gratis julekoncert Herlufsholmkoret i Herlufsholm Kirke
Herlufsholm: Herlufsholmkoret giver en gratis julekoncert i Herlufsholm Kirke onsdag aften.
Onsdag den 7. december klokken 19.30 giver Herlufsholmkoret en gratis julekoncert i Herlufsholm Kirke. Koret dirigeres af Per Riis og akkompagneres af Palle Jespersen.
Herlufsholmkoret er et blandet, firestemmigt kor på ca. 65 medlemmer og tilsluttet Danske Folkekor. Koret blev stiftet i 1948 i Herlufsholm præstegård på initiativ af daværende sognepræst V. Krarup Hansen og fejrede således sit 60 års jubilæum i 2008.
Korets repertoire spænder vidt: Kirkemusik, folkesange, negro-spirituals og jazz-standards.
I løbet af sæsonen afholdes en række koncerter, bl.a. i kirker, og koret har gennem årene haft en del kontakter med danske såvel som udenlandske kor med spændende rejser, genvisitter og fælleskoncerter på programmet
Ringsted Messingkvartet medvirker ved julekoncerten.
Dørene åbnes klokken 19.00
Der er gratis adgang.
Kommentarer