Næstved By

Gratis hjælp på Rådgivercafe for iværksættere

Næstved Erhverv giver alle iværksættere mulighed for at stille spørgsmål til eksperter om det at drive egen virksomhed. Det sker på foreningens Rådgivercafe i Teatergade 6, 4700 Næstved onsdag den 23. august fra kl.16.20-18.30.

Her kan man booke en gratis tid og få svar på spørgsmål fra f.eks. et pengeinstitut, en advokat, en revisor eller en markedsføringsekspert.

Rådgivercafé er for alle, der skal starte virksomhed op lige om lidt samt for dem, der netop er startet og endelig for nyere virksomheder under 3 år.

Man kan booke en tid hos følgende fire eksperter:

Advokaten: Typiske spørgsmål til advokaten handler om virksomhedsform, hæftelse, aftaler som f.eks. lejekontrakter eller indhold i en ejeraftale.

Bankrådgiveren: Bankrådgiveren svarer på spørgsmål omkring finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller finansiering via Vækstfonden.

Revisoren: Revisoren svarer på spørgsmål omkring administration, budgettet (anlæg, drift og likviditet), virksomhedsform, momsafregning og skat.

Marketingeksperten: Stil de hurtige spørgsmål til marketingeksperten, når det gælder virksomhedens visuelle profil, synliggørelse af virksomheden, online markedsføring (hjemmeside, Facebook og Google etc.) og offline markedsføring som fx tryksager, skiltning og annoncer.

Man kan booke tid hos en enkelt rådgiver eller flere, hvis man ønsker det. Man kan kun booke en tid hos hver rådgiver.

Man skal møde velforberedt op og have spørgsmål, samt relevante dokumenter til den enkelte rådgiver klar.

Der er tilmeldingsfrist tirsdag den 22. august kl. 12.00.

Kommentarer