Graffitikunst på flere skoler i Næstved
Tre graffiti-kunstværker er netop blevet hængt op på Ellebækskolen afdeling Kalbyris og på Susåskolen afdeling Holsted i Næstved.
Det skriver Næstved Kommune på Facebook.
Alle tre kunstværker blev skabt under Næstved Kunstby Festival i efteråret 2023.
Den brasilianske kunstner Alex Senna står bag det ene.
Flere af hans kunstværker hænger i forvejen på gavle rundt omkring i Næstved.
De to andre værker er skabt af den svenske kunstner Mander og den lokale kunstner CMP One.
I den næste tid vil endnu flere kunstværker fra Næstved Kunstby Festival blive hængt op forskellige steder i Næstved.
Kommentarer